Der er rigtig mange PlayStation spillere, som siden PlayStation 4 udgivelsen, har stillet sig selv spørgsmålet. Kan man logge ind på sin PSN-konto på en anden PlayStation konsol, med den mulighed for, stadig at downloade og spille de spil, som man allerede har købt og downloadet på sin egen konto?
Svaret er: Ja det kan du godt – det kræver blot en handling før du kan få lov til det.
PS4 systemet fungerer nemlig sådan, at du ikke kan have 2 primære konti aktiveret på samme tid, på flere konsoller. Du kan derfor ikke tilegne dig adgang til spil som fx er købt på din PlayStation konsol, igennem din PSN konto, på en anden konsol, som er logget ind på din PSN konto – såfremt den anden konsol ikke er blevet aktiveret som din primære konsol.
Den PlayStation 4 som er din primære konsol, er derfor den eneste som kan spille dine købte spil – medmindre du aktivt skifter din primære PS4 til at være en anden konsol.
Det betyder helt grundlæggende at, hvis du logger ind på en anden PlayStation 4 konsol, og downloader et spil som du har købt på PlayStation store her på. Så vil dette spil være låst, da spillet ikke er installeret på den primære PlayStation 4 konsol.
Vil du gerne dele dine spil med en anden PlayStation 4 konsol, hvis du fx har to PS4 i samme hus, eller du har købt en ny konsol, som skal erstattes med den anden. Så er du nødt til at deaktivere din igangværende primære konsol, og dernæst aktivere den anden konsol til at være den primære bruger af din konto.
Følgende guide viser hvordan du sætter et andet ps4 system til at være dit primære:
For at deaktivere dit system som primær
- Gå til indstillinger fra hjemmeskærmen.
- Vælg ”Kontohåndtering” og dernæst ”Aktivér som din primære PS4”
- Vælg så ”Deaktiver” og derefter bekræft med “Ja”
For at aktivere dit system som primær
- Gå til indstillinger fra hjemmeskærmen.
- Vælg ”Kontohåndtering” og dernæst ”Aktivér som din primære PS4”
- Vælg så ”Aktiver” og dernæst “Skift til denne PS4”
- 56 Kommentarer
- Playstation 4, Tips & Tricks til din PlayStation
- januar 5, 2020
Hejsa,
Jeg har to børn med hver deres playstation og hver deres login, som er i familie.
Kan jeg på ovenstående måde “nøjes” med at købe playstationspillene én gang til hjemmet? Eller skal man betale spillene to gange for at de kan spille samtidig?
Hej Sabine.
Tak for dit spørgsmål 🙂
Hvis dine børn kan være enige om hvem der skal spille hvornår, så kan det sagtens lade sig gøre. 🙂
Problemet med at dele spil på en PS4 er nemlig, at den bruger som har købt spillet, også skal deaktivere sin konto, for at kunne give den anden konto lov til at spille spillet på sin konsol, og omvendt når spillet så skal spilles på den anden konto igen. Hvis det skal lade sig gøre, skal dine børn naturligvis også have adgang til hinandens konto, på deres egen PlayStation 4 konsol – hvis de skal kunne downloade hinandens spil.
Og når en bruger at deaktiveret, betyder det at man ikke kan spille sine downloadede spil, da denne jo er deaktiveret – hvilket betyder at når den ene skal spille, skal den anden så også have en pause 🙂
Håber at det var svar på dit spørgsmål 🙂
Min søn har brugt en fætterens psn konto i flere år, har dog selv ps plus konto. Nu vil han gerne have sin egen psn konto, men vil jo ikke starte forfra i alle spil (altså miste alle data fra fætters konto). De er nemlig begyndt at spille de samme spil og vil jo gerne spille på samme tidspunkter.
Så spørgsmålet er vel reelt, kan han oprette sin egen psn konto og overføre data fra en andens konto? Mvh Lotte Hørlyck
Hej Lotte.
Mange tak for dit gode spørgsmål! 🙂
Hvis din søn først har oprettet en PSN-konto nu, og ikke har haft sin egen konto på fætterens PlayStation konsol (Altså de har begge spillet på fætterens PSN-konto) – så er det ikke muligt at overføre spildata. PlayStation har så at sige, lært af deres fejl fra PS3, hvor det nemt var muligt at overføre spildata, fra den ene konto til den anden – hvilket resulterede i meget snyd og boosting af spil.
Hvis din søn skal have en mulighed for at få overført spildata, så skal han have brugt sin egen PSN-konto, på fætterens konsol. Du kan læse mere om overførsel af PS4 data lige her.
Jeg håber at dette var en fyldestgørende svar på dit spørgsmål! 🙂
Hej
Min søn (delebarn) på 9 har en PS4 hos sin mor og en PS4 hos mig. Kan han godt bruge sin bruger/login begge steder og den gemmer alt historik, skins etc. i eks. Fortnite? Skal han blot vælge den PS4 han spiller på som sin primære hver gang han benytter den?
Hej Anders.
Tak for dit spørgsmål 🙂
Sønnike kan sagtens bruge sin PSN-konto på begge konsoller. Han skal blot huske at skifte imellem, hvilken konsol som skal have den primære adgang til kontoen – ellers kan han ikke få lov til at få adgang til sine spil det ene sted. 🙂
Jeg mindes at fortnite skins mm. ligger på en seperat server, som altid følger med – via hans fortnite konto. Men taler vi i stedet om andre spil, mht. historik, spildata osv. så skal han huske at gemme sine spildata på hans online lager – såfremt han har et PS Plus abonnement. Hvordan du uploader og downloader til og fra online lageret, kan du læse mere om ved at klikke her.
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej
Kan man Bruge den samme PSN konto på PS3 og PS5?
Har en PS3 hvor jeg har downloadet en masse spil på og har siden købt en PS5 hvor jeg har brugt den samme PSN konto som jeg brugte på PS3’eren, men nu har min ældste søn fået tv på sit værelse også tænkte jeg han kunne få glæde af PS3’eren.
Mvh Claus
Hej Claus.
Super god ide at give sønnike den gode gamle konsol at spille på! 🙂
I kan sagtens spille på både PS3 og PS5, med samme PSN-konto, uden nogen komplikationer.
Fedt tak for det hurtige svar…
Hej Mikkel
Tak for dine ovenstående svar, men har selv et problem jeg håber du kan hjælpe mig med
Jeg har 4 PlayStations 4 til mine børn. Jeg vil gerne høre om det er muligt at jeg med en “voksen konto” vil kunne dele spil mellem de forskellige PS konsoller. Alle 4 konsoller skal kunne spille på sammen tid og også de samme spil på samme tid på en “Gæste konto”. kan man det? og hvis ikke online evt. offline?
Hej Morten.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Hvis du køber spil online på PlayStation Store, så er spillene låst til den PSN-konto, som spillene er købt på. Din PSN-konto kan max oprettes på 2 forskellige konsoller af gangen – og det er den primære konsol, som har adgangen til de downloadede spil.
Så det vil desværre ikke være muligt for jer, kun at bruge én PSN-konto, til alle 4 konsoller.
For at gøre dit budget på spil så billigt som muligt, er et alternativ, at man vælger at købe spillene på disk i stedet – såfremt børnene ikke spiller det samme spil samtidig.
Jeg håber at det var et fyldelstgørende svar, på dit spørgsmål!
Hej Mikkel
Jeg står og skal flytte inden længe, og der står jeg i det problem at jeg spiller fifa på min kammerats playstation, men når jeg flytter får jeg min egen og spille på.
Er det sådan at han mister adgang til sine spil så længe jeg spiller fifa på min nye playstation i det jeg nok skal aktivere den som aktiv enhed, eller ligger data fra spillet på en seperat server så jeg ikke behøver at gøre min nye enhed som den aktive når spillet er på disk? 🙂
Hej Andreas.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Hvis i har spillet på hver jeres PSN-konto, på din kammerats PlayStation – så skal din kammerat ikke være nervøs for at miste adgang til sine spil. 🙂
Mht. spil data, så er det et helt andet spørgsmål. Jeg mener at data i spil fra EA, ligger på en seperat server – som automatisk følger med PSN-kontoen. Men skulle jeg tage fejl, kan du læse mere om, hvordan du flytter spil data til din anden PlayStation konsol, lige her.
Jeg håber at det var et fyldelstgørende svar på dit spørgsmål. 🙂
Hej
Jeg har købt gtav og min søn vil gerne have det på sin ps4 på sit værelse.
Kan han spille på hans egen konto eller skal han købe det selv på hans profil?
Hej Christine.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Din søn kan godt spille spillet på sin egen konto. Det kræver blot at han downloader spillet fra din PSN-konto, og at din konto aktiveres som primær på hans PlayStation konsol – og deaktiveres på din egen PlayStation. herefter vil det være muligt for ham, at logge ind på hans egen konto igen, og spille spillet. Det sætter naturligvis den begrænsning, at i ikke kan spille spil, som du har købt til din PSN-konto, fra PlayStation Store – på samme tidspunkt.
Jeg håber at det var et fyldelstgørende svar på dit spørgsmål. 🙂
Hej Mikkel,
Jeg har lige et spørgsmål:
Mig og min bror kan rigtig godt lide at spille sammen. Vi bor lige nu sammen og deler derfor også PS. Vi har netop besluttet at stoppe med at købe spil som disk og vil derfor fremover købe dem gennem PSN.
Det skal dog siges at vi også godt kan lide at spille hver for sig. Med øje for at vi formentlig flytter fra hinanden snart, hvad er så den bedste løsning på ikke at skulle købe spil to gange og stadig have mulighed for at spille dem samtidig? -En eller to PSN accounts?
Hej Nikolai.
Tak for dit spørgsmål!
Den bedste løsning er naturligvis den, som i kan indfinde jer bedst med 🙂
Det er sådan, at vis man vil dele spil, med en anden PlayStation konsol, på samme PSN-konto. Så er det den konsol, der er aktiveret som den primære konsol, som de købte spil fra PS Store, kan spilles på. På den deaktiverede konsol, vil alle de købte spil fra PS Store, være låst.
Disk og download har derfor hver deres fordele og ulemper. Men i kan ikke spille det samme spil på samme tid, fra den samme konto – uden at købe det hver især.
Jeg håber det var et fyldelstgørende svar på dit spørgsmål.
Hej Mikkel
Min søn har sin egen ps konto og selvom jeg som familie adm. Har givet tillades til at han kan download alt kan han ikke download prime video eller dr tv.
Hvad gør jeg??
Hilsen bianca
Hej Bianca.
Streaming apps kan altid findes i biblioteket, under “TV & Video” eller under “applikationer” Her finder i blandt andet DR TV. Amazon Prime Video er som én af de få, ikke gjort tilgængelig på ikke administrerende konti.
Jeg håber det var et fyldelstgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej
Jeg har brug for jeres hjælp.
Har. Æret nødt til at nulstille min PS4… og nu kan jeg ikke finde min online profil.
Hvordan kan jeg igen login på min onlineprofil, så jeg stadig har alle de ting der er købt?
På forhånd tusind tak
Hej Allan.
Tak for dit spørgsmål!
Når man nulstiller sit PS4 system, så er den helt store ulempe at, alt data bliver slettet. Har man ikke sørget for at lave en sikkerhedskopi af alt sin data, så er det væk – og kan ikke gendannes.
Dette gælder naturligvis kun spildata, billeder, videoer osv.
Alt hvad der er købt på PlayStation Store, kan du naturligvis downloade igen. Du skal blot logge ind på din PSN-konto (som var det en ny konsol du tændte), og så gå til dit biblotek eller ind på PlayStation Store.
Jeg håber at det var et fyldelstgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej.
Min søn har været på besøg hos en kammerat og loggede ind på kammeratens playstation med sin bruger. Han spiller til daglig herhjemme, men nu er der tvivl om kammeraten kan logge ind på min søns konto igen, eller om det ikke er muligt. Kan du give et svar på dette?
Mvh Otto
Hej Jeppe/Otto.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Jeg kan ikke afvise at kammeraten godt kan logge ind på hans PSN-konto. Som regel, kan man sagtens tilgå en sekundær brugers PSN-konto, hvis man ikke manuelt er logget ud af PSN-kontoen.
Hvis i vil undgå at kammeraten ikke kommer til at logge ind på brugeren, så kan i med fordel blot skifte adgangskoden på brugeren. Hvordan i gør det, kan du læse lige her.
Jeg håber at det var et fyldelsgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej jeg ville lige høre. Jeg har to kontoer på min ps4 og betaler for ps plus på den ene kan man få det på den anden uden at betale på den også – og Hvis man deaktivere sin ps4 også vil aktivere den igen vil man så betale for ps plus igen
Hej Magnus.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Nej, du kan ikke flytte og drage nytte af hele dit PlayStation Plus abonnement, på din anden konto – uden at betale for tjenesten, to gange.
Med hensyn til dit spørgsmål om deaktivering, så ændre dit PS Plus abonnement sig ikke, hvis du deaktivere og aktivere din PS konto på en konsol. Står dit abonnement til automatisk at blive fornyet, skal du aktivt slå den automatiske fornyelse fra. Det kan du læse mere om her.
Jeg håber at det var et fyldelsgørende svar på dine spørgsmål 🙂
Hej.
Vi har købt en ps5, og kunne godt tænke os, at der var mulighed for at både ps4 og ps5 kunne bruges på samme tid, ovenikøbet så man ku spille mod og med hinanden. Lige nu kører begge konsoller på samme login (eller hvad det hedder)
Og den ene PS siger at man ikke kan spille hvis der er en anden som bruger den anden PS.
Hvad gør vi?
Mvh Louise
Hej Louise.
Mange tak for dit spørgsmål!
Ja, det er desværre blevet gjort sådan, at den samme PSN-konto, ikke kan åbne spil, eller anden form for apps, hvis den samme konto er aktivt på enten PS4 eller PS5 konsollen.
Hvis i skal have mulighed for at spille mod hinanden, på hhv. PS4 og PS5 konsollen, så skal i have oprettet en ny konto, hvorfra i kan spille de spil i gerne vil – samtidig med hinanden.
Hvis i ønsker at spille/anvende PS4 og PS5 konsollen på samme tid, kan i prøve at bruge denne guide – for at komme videre.
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej Mikkel
Jeg har et spørgsmål ang hvor mange i familien der kan dele mit ps plus abonnement så vi alle kan spille online.
Jeg har en ps5 og mine to drenge har hver en PS4
Den sidste ps4 har vi lige fået, indtil nu har det virket fint med deling mellem 2 konsoller.
Den ene dreng spiller på sit eget psn login og jeg har tænkt mig at lave et til den anden også, men vil han kunne spille online?
På forhånd tak
Mvh Thor
Hej Thor.
Tak for dit spørgsmål!
Dejligt at høre, at i har hver jeres konsol at spille på derhjemme. 🙂
For at svare på dit spørgsmål, så er i nødsaget til at have hver jeres PS Plus abonnement, for hver PSN-konto i hjemmet – hvis i skal spille de samme spil, og/eller spille online på samme tid.
Hvis i skal dele PS Plus medlemskab og/eller spil, så er i, som ovenstående beskriver, nød til at de- og aktivere kontoen imellem konsollerne.
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål
Hej. Ved godt du nok har fået spørgsmålet før, men hvad er det præcis man skal gøre hvis man vil bruge samme login til fortnite på to forskellige ps4??? Du skriver noget om man skal vælge den primære på den man nu skal spille på, skal man så slå noget fra inden man kan vælge den næste som primære???? På forhånd tak
Hej Steffan.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Hvis du gerne vil bruge den samme bruger til det samme spil, på to forskellige konsoller, så er det måden at gøre det på. Altså at skifte mellem hvilken af de to konsoller, som skal være den aktive – alt efter hvilken konsol som der spilles på 🙂
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål
Hej
Det virker også fint med at skifte mellem de to konsoller, men kan man undgå den kode som bliver sendt til modparten på sms( 4 tal), eller er det bare sådan
Hilsen steffan
Hej Steffan.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Du kan sagtens undgå at der bliver sendt en SMS. Alt der skal til, er at totrinsgodkendelsen skal deaktiveres fra den konsol, som det drejer sig om.
Alt efter hvilken konsol, kommer du til indstillingerne for totrinsgodkendelse sådan her:
PS4: Gå til Indstillinger > Kontohåndtering > Kontoinformation > Sikkerhed > Totrinsbekræftelse.
PS5: Gå til Indstillinger > Brugere og konti > Sikkerhed > Totrinsbekræftelse.
Her fra kan du de- og aktivere totrinsgodkendelsen 🙂
Mange tak
Hejsa
Vi har to drenge der indtil nu har delt en PS4. Den ene spille primært Fortnite mens den anden mest er til platformsspil såsom LEGO, som også gemmer
En masse i spillene, som vil være rigtig ærgerligt at miste.
Jeg har nu købt en PS4 mere idet deleordningen bliver mere og mere bøvlet i dagligdagen.
Jeg påtænker at sætte den nye op med en ny PSN bruger, så mit spørgsmål går nu på hvordan jeg får Fortnite kontoen flyttet fra den ene PS4 til den nye så skins og andet ikke bliver tabt?
Noget godt bud på det?
De bedste hilsner
Tonny
Hej Tonny.
Ja, sådan en dele ordning må ikke blive nemmere med tiden, og det er overførsel af spil data til en anden PSN-konto heller ikke.
Sony har lært af deres fejl fra PS3 systemet, og har på PS4 konsollen, låst spildata fast til netop den konto, som spildataen kommer fra – desværre.
Jeg håber at dette var en fyldestgørende svar på dit spørgsmål!
Hej Mikkel, er i den situation at min ven har fået adgang til mine spil, og han gider ikke betale for det. Problemet er at jeg ikke kan få lukket ham ud af det så han kan i princippet være ligeglad. Er der mulighed for at gøre så han ikke kan spille MINE spil? 🙂
Hej Christian.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Du skal sørge for at aktivere din egen PlayStation konsol til at være din primære PS4 konsol. På den måde, bør DINE spil på din vens konsol, blive låst. 🙂
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål.
Hej Mikkel
jeg står i den situation min lillebror netop har købt fifa 23 (ikke online men som CD). min lillebror og jeg har begge en PS4 og vil gerne kunne spille det sammen. Er det nødvendigt at man skal have CD’en i playstationen for at spille eller er der en måde hvorpå man kan downloade spillet?
Vi er begge på samme PSN konto.
håber du kan hjælpe
Hej Jeppe.
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Det kedelige svar er, at i ikke kan spille sammen, på hver jeres PlayStation, medmindre du også selv køber Fifa 23. Det har ikke så meget at gøre med, at det er på disk. På PS4 er det sådan, at et købt spil, kun kan spilles på én PlayStation konsol ad gangen.
Så hvis i vil spille mod hinanden, så skal det være på samme konsol, med splitscreen 🙂
Jeg håber at det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål.
Hej Mikkel, Det var da helt vild at du kan svarer på alt , det mega fantastisk 🙂
Jeg har søgt men er lidt i tvivl alligevel så her er spørgsmålet.
Min søn har jeg 7/7 med hans mor, vi har det mega fint samarbejde. Han har en ps4 begge steder, og han har hver sin bruger, men tænker at lave(bruge den ene bruger) på begge konsoller, han spiller mest fortnight og fifa 23 har han på disk begge steder, men vi trætte af at købe skins osv i fortnight til ham, hver for sig , det jo åndsvagt, så kan jeg Lave en bruger til ham hvor jeg kæber ps+ til ham og så kan han spille begge steder og vi kun betaler til en konto, og han så får hans køb med sig, og hvor han er nået til. Så behøver vi jo ikke begge købe ps+ til ham begge steder, så det bedrer og meget billigere at han bare aktivere den ps4 som primær der hvor han er den uge, Kan han det ? så behøver vi jo kun betale 50% hver i ps+ og skins, da det jo udelukkene er til ham :-)…. samt følger fornight med psn konto og fifa23(disk begge steder), hvor langt han er nået i fc FUT med psn kontoen 🙂
mvh
B og G
Hej Brian
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Ja, det er helt sikkert en noget billigere og smartere løsning for jer 🙂
Som jeg vist har været inde på før, så mener jeg at køb fra Fortnite, altså skins osv., ligger på en separat server, som følger med din søns Fortnite konto.
Næsten alle andre spil, kan han med fordel uploade til sit online lager, med et PS+ abonnement, og switche i mellem sine konsoller det ene og det andet sted. Du læser hvordan du kan gøre det, lige her
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej igen
Hvor mange konsoller kan man have i et hus pr PSN account?
Sagen er det at jeg selv har en PS5 og min ældste søn har en PS4 og nu har den yngste fået en PS4 i julegave. Jeg har en PSN Plus account hvor jeg har lavet 2 burgere til ungerne. Nu har jeg været i gang med at downloade spil på den yngste PS4 men der kommer en hængelås uden for alle spillene.? Betyder det at jeg skal have en PSN plus account mere for at den yngste også kan have gavn af de spil som jeg har købt på min PS Plus account?
What to do?
På forhånd tak.
Hej Claus,
Tak for dit spørgsmål! 🙂
I realiteten så ja, det vil betyde at du skal købe et PS plus abonnent til mindste sønnike, hvis i skal spille på samme tid.
I kan evt. løse det ved, at deaktivere din PSN-konto på din primære konsol, og hele tiden skifte imellem PS4 konsollerne – alt efter hvilken der skal spilles på. Så kan du i teorien komme uden om at købe to PS Plus abonnementer 🙂
Men det kræver en del fleksibilitet og enighed mellem PS gamerne i hjemmet 🙂
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål
Hej Mikkel
Lyder til du kan svare på det meste ifht PS. Så håber du kan hjælpe en novice som mig.
Vi har en PS4 konsol med PS plus som begge mine børn har spillet på med disketter med hver sin bruger. Nu har min datter så fået sin egen PS4 konsol – men vil jo gerne kunne spille med den bruger hun før har brugt på den fælles konsol – da hun har købt en del pakker til sit Sims spil. Men når vi sætter hendes nye konsol op kan hun kun se den account vi har og ikke de brugere der er oprettet på den tidligere konsol – hvilket betyder hun ikke kan få adgang til sit indhold på Sims. Vi har prøvet at deaktivere den fælles konsol og gøre hendes til den primære – men hun kan stadig ikke se sin bruger.
Hvad gør vi mon forkert? Er hun virkelig nødt til at oprette en helt ny bruger og dermed miste det indhold hun har købt gn tiden til Sims?
Håber du kan guide.
Tak – mvh Karen
Hej Karen,
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Jeg har en forventning om at dette indlæg, omkring at flytte spildata mellem PS4 konsoller, kan hjælpe jer.
I finder indlægget lige her.
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål
Hejsa.
Min søn har en ps4 hjemme hos mig, og en hos sin mor. Han vil rigtigt gerne købe og spille God of War ragnarok, men er det muligt han kan gøre det når han er hjemme hos mig, og hos sin mor. ??
Det virker fint med Fortnite fks, der er ingen problemer. Hvis man køber spillet, ligger det så som et online lager ??
Mvh Martin
Hej Martin,
Tak for dit spørgsmål! 🙂
Det kan han sagtens.
Det kræver dog minimum et PlayStation Plus essential abonnement. På denne online lager, kan i gemme spillets spildata.
For at tilgå spillet, på begge konsoller, skal i huske at bruge den samme PSN-konto og de- og aktivere konto på konsollerne imellem – som ovenstående beskriver 🙂
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hejsa.
Min kæreste og jeg deler pt min PS4 med min konto til at spille på, men nu har vi købt endnu en.
Kan vi bruge min konto på begge PS4’ere så intet af vores opnået data og point i spillene går forgæves. Han spiller nemlig hans skydespil, og jeg vil gerne kunne spille mit Disney spil, men vi vil helst ikke miste alt det vi har opbygget i spillene jo ☺️
Hej Emilie,
Tak for dit spørgsmål!
Det kan jeg sagtens forstå.
I kan sagtens beholde hver jeres spil data, på de her to forskellige PS4 konsoller. Her vil jeg refererer til artiklen om hvordan man overfører spil data mellem konsoller.
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Mig og min mand overvejer at købe plus abonnement men er det muligt at kun køb en og at vi begge kan bruge det? Vi har nemlig to forskellige profilering, da vi kan lide at spille sammen. Er det muligt?
Hej Victoria
Tak for dit spørgsmål!
Det kan lade sig gøre at i kan bruge det begge to. Men sådan som i påtænker at bruge det, med at spille på to forskellige profiler sammen med hinanden – på samme tid – er ikke muligt.
Det er den primære konto, som har adgang til at spille spillene, og den anden bruger vil i den tid være låst af, fra jeres fællesspil.
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hejsa
Min søn har ps plus konto og har brugt den til ps4’er, nu har han fået en ps5’er og vi har startet den op.
Nu ville vi gerne at han tager sin ps4 med hjem til sin og bruger den det når han et det. Men kan han bruge og logge ind på samme ps plus konto i begge hjem og spille de samme spil?
På forhånd tak
En mor 😎
Hej Helle,
Tak for dit spørgsmål!
Ja, det kan han sagtens gøre. Din søn skal bare huske at de- og aktivere mellem de to konsoller, som han spiller på. Ellers kan hans spil risikere at være låst.
Jeg håber det var et fyldestgørende svar på dit spørgsmål 🙂
Hej.
Min søn har en ps4 to steder. Han har GTA hos sin far, og så downloadede vi spillet igår her hos mig, men alle hans oplysninger fra spillet hos hans far fulgte ikke med. Han er startet forfra her. Er der muligt at komme ind på det gta, som han spiller hos sin far?
Mvh
MajBrit
Hej Majbrit,
Tak for dit spørgsmål!
Jeg tænker at denne guide vil kunne hjælpe med det som du efterspørger: https://konsollen.dk/overfoer-data-mellem-ps4-konsoller/.