Overfør data mellem PS4 konsoller

Har du fået en ny PS4? Eller måske har du i en kortere eller længere periode, spillet på en anden PS4 konsol, men på din egen PSN-konto – og skal nu til at spille på din egen PS4 konsol igen? Hvordan får man så overført den gemte data, som ligger på den anden PS4 konsol? Det kan sagtens ske, at man kommer i sådan en situation, hvor man har brug for denne funktion – hvilket der naturligvis også er muligt.

Det er nemlig ikke så svært at få overfør alle sine data, fra den ene PS4 konsol – til den anden. Bare det er til den samme PSN-konto. Desuden findes der også flere forskellige måder, som man kan gøre det på.

Herunder, finder du de eksempler, på hvordan du kan få overflyttet dine spildata m.m. nemt og hurtig.

Overfør PS4 data via onlinelager

Vær opmærksom på:

  • Dette kræver et PS Plus abonnement.

Upload spildata fra Playstation 4 til online lager

  1. Fra din hjemmeskærm, vælg [Indstillinger] og derefter [Administration af applikationsgemte data].
  2. Vælg [Gemte Data i systemlager] og derefter [Upload til onlinelager].
  3. Vælg det spil, og de gemte data, som du gerne vil uploade til dit onlinelager, og tryk [Upload].
  4. Hvis du får en advarsel, så tryk [Ja], for at erstatte de tidligere gemte data.

Download spildata fra onlinelager til Playstation 4

  1. Fra din hjemmeskærm, vælg [Indstillinger] og derefter [Administration af applikationsgemte data].
  2. Vælg [Gemte data i onlinelager] og derefter [Download til systemlager].
  3. Vælg de gemte data, som du gerne vil downloade til dit Playstation 4 system, og tryk [Download].
  4. Hvis du får en advarsel, så tryk [Ja], for at erstatte de tidligere gemte data.

Overfør PS4 data via USB eller ekstern harddisk

  1. Gå til [Indstillinger], herefter [Administration af applikationsgemte data] og til sidst [Gemte data på USB-lagerenhed].
  2. Vælg det spil, vis data som du gerne vil have flyttet over på USB-lagerenheden
  3. Markér den data som du vil flytte over på lagerenheden, og tryk herefter på [Kopier]

Overfør PS4 data via Wi-Fi

Vær opmærksom på:

  • Der skal bruges 1 LAN-kabel
  • Begge PS4 systemer skal have installeret den seneste softwareopdatering.
  1. Forbind begge PS4 systemer, til det samme netværk – via Wi-Fi.
  2. Log ind via din PSN-konto, på begge PS4 systemer
  3. Tilslut ét LAN-kabel fra den ene konsol, til den anden.
  4. Fra dit nye PS4 system vælger du [indstillinger], herefter [System] og til sidst [Overfør data fra en anden PS4]
  5. Følg herefter instruktionerne.

Overfør PS4 data via LAN-kabel

Vær opmærksom på:

  • Der skal bruges 2 LAN-kabler
  • Begge PS4 systemer skal have installeret den seneste softwareopdatering.
  1. Forbind begge PS4 systemer, til det samme netværk – via LAN-kabler.
  2. Log ind via din PSN-konto, på begge PS4 systemer
  3. Fra dit nye PS4 system vælger du [indstillinger], herefter [System] og til sidst [Overfør data fra en anden PS4]
  4. Følg herefter instruktionerne.
Skriv en kommentar

Login
Loading...
Sign Up

New membership are not allowed.

Loading...