Foråret er på vej, og hvad er en bedre måde at fejre det på end med tre nye PS Plus titler til samlingen, der byder på episk fantasy-eventyr, hæsblæsende fart og rendyrket retro-nostalgi? I denne måned kan du dykke ned i en storslået RPG-verden, suse gennem farverige baner med en velkendt animationsfigur, eller tage en tur tilbage til en række spil-klassikere med de pizzaspisende spildpadder.
Den samlede besparelse for marts måneds spil er på hele 1.192 kroner. Alle spillene vil være tilgængelige på PlayStation Store fra tirsdag d. 4. marts 2025.
Her er PlayStation Plus-titlerne for marts!
Dragon Age: The Veilguard | PS5
Hvis du er kender af Dragon Age serien, er du så klar til at vende tilbage til Thedas? Dragon Age: The Veilguard er det seneste kapitel i BioWares elskede RPG-serie, hvor du samler og fører din gruppe af helte gennem spillets udfordringer, og tager kampen op mod onde, og ikke mindst, mørke kræfter, der truer verden.
Med en dyb historie, strategiske kampe og mulighed for at forbedre dine karaktere og evner er dette et must-play for alle fans af episke eventyr. Gør dig klar til vigtige valg, fantastiske karakterer og en verden fyldt med mystik og magi!
Sonic Colors: Ultimate | PS4
Hvad kendetegner bedst Sonic? Fart, guld ringe og fantastiske platform-oplevelser, og naturligvis flotte farver! Sonic Colors: Ultimate er en remaster af det populære Sonic Colors fra 2010, hvor storylinen er at du skal redde Wisps og stoppe Dr. Eggmans onde planer.
Dette opdateret og moderne platform spil, er nu spækket med forbedret grafik, nye funktioner og den samme lynhurtige action, som Sonic er kendt for.
Sonic Colors: Ultimate er den perfekte chance for både nye og gamle fans til at opleve et af de bedste Sonic-spil i nyere tid. Klar, parat, løb!
Teenage Mutant Ninja Turtles: The Cowabunga Collection |PS5 & PS4
Er du også fan af at træde et par skridt tilbage, og spille noget retro for fuld udblæsning? Det får du naturligvis mulighed for at månedens sidste PS Plus titel – Teenage Mutant Ninja Turtles: The Cowabunga Collection!
Denne samling indeholder hele 13 klassiske TMNT-spil fra 8-bit, 16-bit og arkadeæraen! Tag kampen op, og kæmp dig igennem de klassiske fjender sammen med Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael.
Med både mulighed for singleplayer- og multiplayer er det den ultimative tur ned ad memory lane for fans af skildpadderne – eller en perfekt introduktion for nye spillere som også kan lide at spille retro. Cowabunga!