Playstation Plus titlerne for november 2023

Hvad er Playstation Plus titlerne for november 2023

Tiden er kommet til at det næste sæt af PlayStation Plus titler offentliggøres – denne gang titlerne for november måned. PS Plus titlerne bliver lagt tilgængelige tirsdag d. 7 november 2023, og er tilgængelige til og med mandag d. 4 december. 

I dette sæt af spil, får vi både en gangster klassiker, en gang anime, og så også lige en tur i rummet. 

Vi vil i november modtage spil for en værdi samlede 587 kroner – prismæssigt. en noget sløj omgang. Men også et sæt, hvor der kun er 1 reelt PS5 spil inkluderet. 

Mafia II: Definitive Edition | PS4

Er du allerede fan af spil-serien, så behøver jeg vidst ikke skrive ret meget mere til dig. Men til dig som endnu ikke har fået stiftet bekendtskab med Mafia-serien, så kan du glæde dig til dette spil.

“Mafia II: Definitive Edition” er en remastered version af det populære spil “Mafia II,” der oprindeligt blev udgivet helt tilbage i 2010. Spillet tager dig med til den kriminelle underverden i 1940’ernes og 1950’ernes Amerika. Du vil i spillet, indtage rollen som Vito Scaletta, en ung mand, der tvinges ind i en verden af kriminalitet for at beskytte sin families fremtid.

Spillede du Mafia II før i tiden, men endnu ikke har fået prøvet denne opdateret version, så kan du glæde dig til at få fat i denne titel. Spillet byder på en smuk genskabt open-world, fyldt med detaljer og historisk autenticitet. Du kommer helt ind i tidslommen, hvor du vil opleve alt, lige fra ikoniske biler og tøj til den musik, der definerede tidsperioden.

Med den opdateret grafik, der bringer spillet endnu mere til live med moderne teknologi, får du – måske – endnu en gang muligheden for at dykke dybt ned i den fordybende krimihistorie, der udfolder sig i en fascinerende historisk scene. “Mafia II: Definitive Edition” er en oplevelse, der appellerer til både dig som fan af originalen og til dig som er ny, men der ønsker at udforske en klassisk krimifortælling i en nøje gengivet historisk verden.

Dragon Ball: The Breakers | PS4

Er du enten fan af manga/anime, eller er du bare betaget af hele Dragon Ball universet, så vil denne titel forventeligt være noget for dig.

“Dragon Ball: The Breakers” er et online actionspil, som er udviklet som ingen anden Dragon Ball titel nogensinde før. Du skal sammen med dit slæng, overleve rundens Raider, som vil gøre alt for at stoppe jer i at lykkedes med at sejre. Men… Du kan også vælge, selv at være Raider (Cell, Frieza og Buu), og kæmpe for at finde og tilintetgøre alle survivors.

Spiller du som Survivor, vil du være en del af intense multiplayer-kampe (7 mod 1 kampe), hvor Raiders vil udvikle sig i løbet af spillet til en ustoppelig kraft, hvis du og dine medspillere ikke når at finde rundes keys i tide.

Spiller du som Raider, vil du indtage rollen som én af universets hovedskurke. Du vil have overvældende kræfter, som du skal bruge med fornuft, så du kan nå at underminere dine modstandere.

Uanset om du er en Raider eller en Survivor, så vælg din vej og lås op for nye færdigheder, skins og genstande for at finjustere din egen personlige strategi.

Aliens Fireteam Elite | PS4, PS5

“Aliens: Fireteam Elite” er et tredjepersons skydespil baseret på det populære filmunivers “Aliens”.

I spillet indtager du rollen som medlem af en elitestyrke, der sendes ud på forskellige koloniserede planeter, for at bekæmpe horder af de frygtindgydende, men også ikoniske, xenomorph-aliens.

Spillet tilbyder en intens og samarbejdsbaseret skydespilsoplevelse, hvor du med op til tre spillere kan arbejde sammen om at bekæmpe planeternes ubudne gæster.

“Aliens: Fireteam Elite” indeholder forskellige typer af xenomorph-aliens, og varierede missioner. “Aliens: Fireteam Elite” vil naturligvis appellere til dig, hvis du er fan af “Aliens”-filmene. Men spillet egner sig også godt til dig som blot søger et udfordrende og samarbejdsbaseret skydespil i en sci-fi-verden.

HENT DINE PLAYSTATION PLUS TITLER HER
Er du ikke medlem?
Tilmeld dig PlayStation Plus lige her, og kom i gang i dag.
Spil info
Login
Loading...
Sign Up

New membership are not allowed.

Loading...