Tiden er kommet til, at vi skal offentliggøre PlayStation Plus titlerne for oktober måned 2023. Plus spillene for oktober vil være til fri download fra d. 3 oktober 2023 til og med d. 6 november 2023.
Vi kan både se frem til at hoppe i en rumdragt, tage til det vilde vesten, eller gå et gear ned, og tage en tur på landet.
Spillene i oktober måned, har en samlet værdi på 1.117 kroner.
The Callisto Protocol | PS5, PS4
The Callisto Protocol er det første spil i PS Plus rækken, og er et spil som blev udgivet i slutningen af 2022 – altså et forholdsvis nyt spil med under 1 år på bagen.
Spillet finder sted på en fjerntliggende fængselskoloni, som er anlagt på månen. Dette fængsel er i spillet, kendt som Callisto. Du tager rollen som en indsat, der sidder på Callisto, hvor du er fanget i en skræmmende og farlig verden fyldt med grusomme, Zombieagtige, monstre og hemmeligheder.
Spillet er et vaskeægte survival-gys, hvor du både må snige dig i sikkerhed, eller kæmpe dig igennem med åben ild. Alt andet lige, en intens og atmosfærisk oplevelse. Spillet er udviklet af Glen Schofield, der tidligere har været med til at udvikle survival horror-spillet “Dead Space”.
“The Callisto Protocol” er et spil med en imponerende grafik og tilbyder en dyb og fængende historie fortælling.
Farming Simulator 22 | PS5, PS4
Skal du være med på dillen, så er det nu du skal slå til. Farming Simulator 22 er det næste spil i rækken, et spil som de seneste år, virkelig er kommet høj op på listen over de mest populære spil. Farming Simulator 22 byder naturligvis på en dyb og realistisk oplevelse af landbrugslivet, hvor det er dig der har ansvaret for at høsten bliver en succes.
Du vil indtage rollen som den moderne landmand, som skal forvalte sin gård. Spillet indeholder et bredt udvalg af landbrugsaktiviteter, herunder plantning, høst, dyrepasning, som du måske kender lidt til i forvejen. Derudover er der også kommet nye funktioner og forbedringer til spillet, såsom udvidede afgrødevalg, mere realistisk terræn og en forbedret grafik.
Spillet giver dig mulighed for at udforske en åben og spændende verden, hvor dine virtuelle armbevægelser kan bliver store. Der er også mulighed for at du kan spille i multiplayer-tilstand, hvor du sammen med venner kan arbejde sammen på jeres gårde eller måske konkurrere om at se, hvem der kan opnå den bedste høst.
Med sin seriøse og realistiske tilgang til landbrug er Farming Simulator 22 et must-have for dig, som elsker at strategi, simulation og bare landbrug sådan helt generelt.
Weird West | PS5, PS4
Det tredje spil i rækken er spillet, Weird West, et action-RPG spil designet af nogle af skaberne bag de populære spil “Prey” og “Dishonored”. Weird West udforsker en unik fusion af det vilde vesten og overnaturlige elementer.
I spillet træder du direkte ind i en alternativ fortolkning af det vilde vesten, hvor magi og mysterier eksisterer side om side med de typiske elementer fra genren, som vi kender den. Spillet indeholder en åben verden, hvor du frit kan udforske farlige ørkener, besøge mystiske byer og stå over for faretruende monstre.
Spillet er udviklet med den interessante narrative struktur, der lader dig forme historien baseret på dine egne valg og beslutninger. Hver karakter har sin egen unikke baggrundshistorie og evner, hvilket giver dig forskellige måder at udforske spilverdenen på.
Weird West giver dig en underholdende oplevelse, hvor dine valg og konsekvenser spiller en vigtig rolle i spillet afslutning. at forme historien.