Foråret er godt i gang, og det betyder nye, spændende spil til PlayStation Plus-samlingen! April byder på en stærk blanding af action fra en ikonisk 80´er klassiker, gys og japansk RPG-mystik. Tag rollen som en ikonisk robotbetjent, overlev en af de mest skræmmende horror-oplevelser, eller dyk ned i en hacker-verden fyldt med digitale monstre.
Den samlede besparelse for april måneds spil er på hele 967 kroner. Alle spillene vil være tilgængelige på PlayStation Store fra tirsdag d. 1. april 2025.
Her er månedens PlayStation Plus-titler!
RoboCop: Rogue City | PS5
“Dead or alive, you’re coming with me!” RoboCop er tilbage i denne intense first-person shooter, hvor du patruljerer gaderne i det dystopiske Detroit og tager kampen op mod kriminaliteten.
Med brutal kamp, ikoniske citater og en historie, der føles som en ægte RoboCop-film, er dette spil et du bare skal se at få hentet, hvis du er vild med sci-fi-action.
Brug dine futuristiske evner og den tunge Auto-9 til at håndhæve loven – på din helt egen måde!
The Texas Chain Saw Massacre | PS4, PS5
Er du klar til en nervepirrende multiplayer-horroroplevelse? The Texas Chain Saw Massacre lader dig enten kæmpe for dit liv som en af de desperate overlevende eller jage dine ofre som en del af den berygtede Slaughter-familie.
Inspireret af den klassiske gyserfilm byder spillet på skræmmende realisme, taktisk snigen og brutale jagtscener.
Uanset om du gemmer dig eller jagter, venter en uhyggelig oplevelse!
Digimon Story: Cyber Sleuth – Hacker’s Memory | PS4
Er du klar til at dykke ned i en digital verden fyldt med mysterier og episke kampe?
Digimon Story: Cyber Sleuth – Hacker’s Memory er en RPG-perle, hvor du hacker dig vej gennem en futuristisk cyberspace-verden og samler et hold af kraftfulde Digimons.
Med en dyb historie, taktiske kampe og masser af digitale monstre at træne og udvikle, er dette spil perfekt til fans af både JRPGs og Digimon-universet.