Playstation Plus titlerne for september 2023

Hvad er Playstation Plus titlerne for september 2023

Det er igen tid til en omgang nye PlayStation Plus titler, og disse kommer os i hænde fra d. 5 september 2023, og er fri til download til og med d. 2 oktober 2023.  

Titlerne for september måned er til enhver smag. Så er du vild med flere forskellige genre – kan du måske finde flere spil i dette lineup, som falder i god smag. 

Vi får både, gang i et bande opgør, et eventyr i en MMORPG, og så får du din sag for, når du skal kæmpe dig til sejr over drabelige maskiner.

I september måned får vi spil, til en værdi af 957 kroner.

Saints Row | PS4, PS5

Det første spil som du kan se frem til er det seneste skud på stammen, fra Saints Row Serien – “Saints Row”. Spillet er fra 2022, og er som de tidligere spil i rækken et open-world action-adventure spil. Spillet er en reboot af den nu ikoniske Saints Row-serie, hvilket byder på en helt ny tilgang til serien, og der bliver taget hul på en ny æra.

I spillet indtager du igen rollen som en medlem af The Saints, en kriminel bande, der forsøger at erobre den fiktive by Santo Ileso. Byen er derfor af en helt anden karakter end hvad vi er vant til i tidligere spil. Saints Row er fyldt med udfordringer, missioner, fjender og ikke mindst humor. Du har som altid friheden til at forme din karakter som du kan lide ham/hende.

Spillet tilbyder også en omfattende multiplayer-tilstand, hvor du kan samarbejde eller konkurrere med andre spillere.

Med sin intense action, frie udforskning og fokus på humor, er Saints Row en spændende opdatering af serien, som måske vil appellere til dig der har spillet de tidligere spil.

Black Desert – Traveler Edition | PS4

Anden spil i rækken er Black Desert – Traveler Edition som er et MMORPG spil (Massively Multiplayer Online Role-Playing Game), som er bygget op omkring spillet, Black Desert Online. Spillet tilbyder en omfattende verden, hvor du kan udforske, kæmpe og engagere dig i en bred vifte af aktiviteter.

Du kan i Black Desert – Traveler Edition vælge mellem forskellige klasser og tilpasse din egen karakter med detaljer, lige fra udseende til udstyr. Er du en fan af gode historier, som er du garanteret en rigtig god underholdning i løbet af spillet her. Spillet har både en spændende historie,  quests, monstre kampe og omgivelserne som en hver looter vil elske at udforske.

Med sin imponerende grafik, omfattende gameplay og mulighed for sociale interaktioner er Black Desert – Traveler Edition en oplevelse du ikke vil være foruden. Er du en generelt stor fan af MMORPG-genren, er du garanteret en god spiloplevelse.

Generation Zero | PS4

Tredje og sidste spil i dette lineup er Generation Zero – et open-world overlevelsesspil. Spillet foregår i en alternativ version af 80’ernes Sverige, hvor du befinder dig midt i en omverden, der er blevet overtaget af fjendtlige maskiner.

Spillet lægger vægt på taktisk kamp og samarbejde, hvor du/I skal bruge jeres omgivelser og en god strategi for at overleve mod de teknologiske trusler.

Spillet tilbyder både solospil- og multiplayer-tilstand, hvor du med op til fire spillere (Inkl dig selv) kan arbejde sammen for at overvinde maskinerne og udforske den farlige verden. Du skal kunne samarbejde med dine medspillere om at planlægge angreb, indsamle ressourcer og opgradere jeres udstyr for at øge jeres chancer for at overleve. Så en voicechat er værd at foretrække, når du begiver dig ud i et online spil.

Med sin atmosfæriske verden, realistisk våbenmekanik og udfordrende gameplay, er Generation Zero et spil, der tilbyder en unik og intens spiloplevelse.

HENT DINE PLAYSTATION PLUS TITLER HER
Er du ikke medlem?
Tilmeld dig PlayStation Plus lige her, og kom i gang i dag.
Login
Loading...
Sign Up

New membership are not allowed.

Loading...