Et af de mest succesfulde tjenester fra SIE, er +tjenesten PlayStation Plus, som har givet masser af fordele og rigtig gode tilbud – i rigtig mange år efterhånden. PlayStation Plus blev udgivet i juni 2010, på datidens kraftfulde PlayStation 3 konsol. Denne fordelagtige tjeneste har derfor glædet PlayStation spillere verden over, i mere end 10 år. I dag har PlayStation Plus mere end 47 millioner medlemmer på verdensbasis, og fungerer på 2 forskellige platforme – PS4 & PS5.
i 2022 blev PlayStation relanceret, hvilket betød at tjenesten blev delt op i tre niveauer, som spillerne kunne vælge imellem, Essential, Extra og Premium.
Hvad koster PlayStation Plus?
PlayStation Plus er et medlemsbaseret tjeneste, som er delt ind i tre forskellige pakker. Du kan abonnere på PlayStation Plus fra ca. 43 kr. pr. md. så frem du betaler for et helt år ad gangen.
De tre forskellige abonnementer kan du abonnere fra:
Prisliste på PlayStation Plus:
Essential – 43 kr. pr. md (520 kr. årligt)
Extra – 79 kr. pr. md (945 kr. årligt)
Premium – 94 kr. pr. md (1125 kr. årligt)
Tre PlayStation Plus medlemskaber
PlayStation Plus Essential
Essential, er medlemskabet som vi kendte det i sin tidligere form. Det er det abonnement du bør vælge, hvis du blot ønsker at kunne spille online, og modtage de vantlige månedlige spil.
Fordele:
- Minimum 2 månedlige spil til fri download
- Eksklusive rabatter
- Cloudlagerplads
- Adgang til online multiplayer
PlayStation Plus Extra
Extra medlemskabet, er en kombination Playstation Plus, og det tidligere PS Now. Du vil i dette medlemskab, få eksklusivt adgang til en lang række spil, til både PS4 og PS5 – inklusiv blockbusters fra PlayStation Studios samt tredjeparts partnere.
Fordele:
- Minimum 2 månedlige spil til fri download
- Eksklusive rabatter
- Cloudlagerplads
- Adgang til online multiplayer
- Katalog af op til 400 PS4 og PS5 spil, inklusiv blockbusters fra PlayStation Studio. samt tredjeparts partnere. Disse spil ligger frit til download.
PlayStation Plus Premium
Premium er det største medlemskab som du kan købe, og dette medlemskab indeholder naturligvis endnu flere fordele.
Dette medlemskab giver dig bl.a. muligheden for at spille PS3 spil via cloud streaming, som også var en mulighed på den tidligere PS Now tjeneste.
Du vil med dette medlemskab, også få muligheden for at prøve et spil, inden du faktisk køber det.
Fordele:
- Minimum 2 månedlige spil til fri download
- Eksklusive rabatter
- Cloudlagerplads
- Adgang til online multiplayer
- Indeholder alle ovenstående fordele.
- Åbner op for op til 340 spil, som inkludere:
- PS3 spil via cloud steaming
- Katalog af klassikere fra PlayStation, PS2 og PSP konsollerne. Disse vil både kunne cloud streames og downloades.
- Tilbyder cloud streaming adgang til originale PlayStation, PS2, PSP, og PS4 – hvor PS Now på nuværende tidspunkt er tilgængelig. Altså via PS4 og PS5 konsollerne, samt PC.
- Tidsbegrænset prøveperiode på spil, så du kan prøve spillet, inden du endeligt køber det.
Skal man have PlayStation Plus for at spille online?
Det korte svar er, ja.
PlayStation har gjort det til et krav, hvis du vil spille online, at du har et aktivt PlayStation Plus abonnement (“Essential” er nok). Ønsker du at spille online mod dine venner, så skal du derfor abonnere på ét af ovenstående en PS Plus abonnementer.
PlayStation satte dette krav på PS4 konsollen, og har siden dengang ikke set tilbage til den gamle model fra PS3 konsollen, hvor alle kunne spille online mod og/eller med hinanden.
De månedlige spil er dine, så længe du er medlem
Man kunne tro at de månedlige spil kun er tilgængelige i en periode, og så kan man ikke spille dem igen – men dette er heldigvis ikke tilfældet. Når du har downloadet et af de spiltitler som er en del af de månedlige spil, så er spillet dit, så længe du er aktivt medlem af PlayStation Plus. Dvs. du efter et år som medlem af Essential tjenesten, minimum vil være ejer af 24 spil som du frit kan spille, lige når det passer dig – og du har kun betalt 520 kroner for dem.
Skulle det ske at du afmelder PlayStation tjenesten i en periode, så vil du miste adgangen til dine spil, som er hentet herigennem, i din aktive periode. Men dine spil forsvinder ikke helt. Så snart du tilmelder PS Plus igen, vil du også have adgang til dine gamle spil igen.
PlayStation Plus er kort sagt, fyldt med fordele, som alle PlayStation gamere kan drage nytte af – uanset hvilken type spiller du er.
Kan jeg hente spil, som tidligere har været en PlayStation Plus titel?
Du kan godt hente tidligere titler på PlayStation Plus, hvis du såfremt har været aktivt medlem, og som minimum har tilføjet dem til dit spil-bibliotek i pågældende periode.
Du kan derfor omvendt ikke downloade spil, som har været en PS Plus titel, hvis du ikke har været aktiv medlem den følgende måned – eller ikke fik downloadet eller hentet spillet i perioden.
Ønsker du at læse endnu mere om PlayStation Plus abonnementet, kan du klikke lige her.
- 3 Kommentarer
- Playstation Plus
- august 13, 2019
[…] Du kan læse meget mere om selve tjenesten, og hvilke fordele du udover gratis spil, eller kan få som abonnent – lige her. […]
Hej med jer,
Mange tak for en rigtig god artikel ! Jeg har dog et spørgsmål, som jeg ikke kan finde svaret på nogen steder. Det er hvis jeg f.eks. vælger at købe playstation plus. Vil jeg så ”kun” have adgang til aprils måneds gratisspil? Eller vil jeg også kunne have adgang til alle de gratis spil fra forrige måneder? og ikke kun de fremtidige?
Mange tak for hjælpen!
Hej Casper.
Tak for dit spørgsmål, og for din ros! 🙂
Jeg har netop opdateret artiklen omkring PlayStation Plus, så den kan svare på netop dit spørgsmål.