State of Play er Sonys eget digitale præsentationsformat, som så sit lys for første gang i 2019, hvor formålet er at dele nyheder, opdateringer og annonceringer om kommende spil og produkter direkte med PlayStation-fællesskabet.
Inspireret af lignende formater som Nintendos “Nintendo Direct”, består State of Play af en perlerække af livestreamede eller forudindspillede videoer, der samlet set varer mellem 20 og 40 minutter. Under disse præsentationer viser Sony bl.a. trailere, gameplay-demonstrationer, interviews med udviklere som afsløringer nye titler.
State of Play dækker både eksklusive PlayStation-spil og tredjepartstitler samt opdateringer om hardware og tjenester hvor der tidligere fx er præsenteret PlayStation VR og nyfortolkningen PlayStation Plus.
Formatet giver Sony en fleksibel platform til at kommunikere direkte med fans uden behov for traditionelle messer som E3. Det har også gjort det muligt for dem at reagere hurtigt på markedstendenser og holde interesserede spillere informeret om de seneste udviklinger. State of Play er blevet en fast begivenhed blandt PlayStation-entusiaster og bidrager til at opbygge hype og engagement omkring kommende udgivelser.
- november 16, 2024