DualShock

DualShock-serien er navnet på Sonys ikoniske række af controllere designet til PlayStation-konsollerne.

Den originale DualShock til PS1 blev introduceret i 1997, og dengang revolutionerede serien måden, hvorpå spillere interagerede med spil. Navnet “DualShock” kommer fra controllerens to indbyggede motorer, der giver vibrationsfeedback, hvilket skaber en mere immersiv oplevelse ved at reagere på spillets handlinger som eksplosioner eller sammenstød.

Serien introducerede også dual analoge sticks, der gav spillere bedre kontrol og præcision i 3D-miljøer, hvilket var afgørende i takt med, at spil blev mere komplekse.

DualShock gennem årene

Gennem årene har DualShock-serien udviklet sig løbende med hver nyudviklet PlayStation-konsol.

DualShock serien har haft en enorm indflydelse på controllerdesign i hele spilindustrien og er kendt for sin ergonomi, holdbarhed og innovative funktioner, der kontinuerligt forbedrer spiloplevelsen.

DualShock 2 til PS2 tilføjede trykfølsomme knapper, der registrerede, hvor hårdt en knap blev trykket, hvilket gav endnu mere kontrol.

DualShock 3 til PS3 introducerede trådløs Bluetooth-forbindelse og bevægelsessensorer via Sixaxis-teknologi, hvilket gjorde det muligt at styre spil ved at bevæge controlleren.

DualShock 4 til PS4 bragte en touchpad, indbygget højttaler, lysbjælke og en Share-knap, der gjorde det nemt at dele spiløjeblikke på sociale medier.

Ved udgivelsen af PS5 blevet controller-serien nytænkt, og startede op på en ny serie – DualSense.

Login
Loading...
Sign Up

New membership are not allowed.

Loading...