Spring til indhold

Stealth

Stealth betyder at snige sig, og er derfor en genre, hvor du skal undgå at blive opdaget. I stedet for at gå til angreb med våben i hånd, gemmer du dig i skyggerne, holder øje med vagternes ruter og slår til på det rigtige tidspunkt, eller sniger dig helt uset forbi.

Genren blev for alvor kendt med Metal Gear Solid på PS1 i 1998, hvor Solid Snake sneg sig rundt med en papkasse over hovedet. Samme år kom Thief på pc, og senere har serier som Hitman, Splinter Cell og Dishonored videreudviklet genren.

Typiske stealth-elementer er lys og mørke, lyde der kan afsløre dig, vagter med et synsfelt og et advarselssystem, der viser, hvor tæt du er på at blive opdaget. 

Stealth findes i dag som en vigtig del af mange action-adventures, fx Assassin’s Creed, The Last of Us og Ghost of Tsushima. Det bruges også i horrorspil, hvor du ofte er for svag til at kæmpe og i stedet må gemme dig.

Synonymer: Snigespil, Stealth-spil, Sneak

Andre opslag