Spring til indhold

Obstacle Racing

Obstacle Racing betyder forhindringsløb og er en betegnelse for spil, hvor du skal kæmpe dig gennem en bane fyldt med forhindringer hurtigere end dine modstandere. Svingende hamre, roterende platforme, glatte ramper og faldende blokke er klassiske elementer, og det gælder om at holde balancen og timingen.

Genren henter ofte inspiration fra tv-programmer som Takeshi’s Castle og Wipeout, hvor deltagerne på morsom vis bliver væltet ned i vand eller mudder. Det bedst kendte spil er Fall Guys, som blev et kæmpe hit, da det udkom som gratis månedsspil i PlayStation Plus i august 2020. Spillet blev senere free-to-play.

I Fall Guys dyster op til 60 spillere om at nå i mål, og for hver runde bliver feltet mindre, indtil der kun er én vinder tilbage. Genren deler derfor træk med både platformspil, racerspil og PvP. Der findes også forhindringsspil på motorcykel, som Trials-serien, hvor fysik og balance er alt.

Obstacle Racing er typisk farverigt, let at forstå og fyldt med humor, og derfor er det et godt bud på en spil genre til hele familien.

Synonymer: Forhindringsløb, Party-spil, Obstacle course

Andre opslag