Spring til indhold

PvP (Player versus Player)

PvP står for Player versus Player, altså spiller mod spiller. Udtrykket bruges om al spil, hvor du dyster direkte mod andre menneskelige spillere, enten én mod én eller hold mod hold.

PvP findes i mange former. I fightingspil som Tekken møder du én modstander ad gangen. I FPS– og TPS-spil som Call of Duty kæmper hold mod hinanden, og i battle royale-spil som Fortnite og Apex Legends dyster et stort felt af spillere om at stå tilbage som den sidste. Også sportsspil og racerspil mod andre spillere er PvP.

PvP er grundlaget for competitive gaming og e-sport, hvor ranglister og matchmaking sørger for, at du møder spillere på dit eget niveau. Modsætningen er PvE, hvor du kæmper mod computerstyrede modstandere. I MMORPG-spil findes der ofte særlige PvP-områder eller arenaer, så spillerne selv kan vælge, om de vil deltage.

Mange af de største PvP-spil er free-to-play og kan derfor spilles online uden PlayStation Plus. Til de fleste andre onlinespil på PS4 og PS5 kræver det et abonnement.

Synonymer: Player vs. Player, Spiller mod spiller, Multiplayer

Andre opslag