Et zero player game (nul-spiller-spil) er et spil, der kører videre uden input fra en spiller, når det først er sat i gang. Din rolle er at opsætte startbetingelserne, og derefter ser du, hvad der sker. Det lyder måske som en modsætning til selve ideen med et spil, men genren har både en lang historie og en overraskende stor fanskare.
Det mest kendte eksempel er Conway’s Game of Life fra 1970, skabt af den britiske matematiker John Conway. Her lever og dør celler på et gitter efter nogle få, simple regler, og ud fra en lille startopstilling kan der opstå komplekse mønstre, der bevæger sig og formerer sig.
Begrebet bruges i dag også mere løst om spil, hvor computeren gør det meste af arbejdet. Idle games (også kaldet incremental games), hvor tal stiger af sig selv, mens du er væk, kræver kun minimal indgriben. I auto-battlers sammensætter du dit hold, hvorefter kampen kører automatisk. Og i nogle simulationsspil kan du blot læne dig tilbage og følge et samfund udvikle sig.
Mange idle games er freemium og er bygget op omkring en uendelig form for grinding. Kan du lide at planlægge og se dine beslutninger folde sig ud, så kig også på strategispil.
Synonymer: Nul-spiller-spil, Idle game, Incremental game, Auto-battler