Spring til indhold

Rhythm

Rhythm, eller rytmespil på dansk, er en genre, hvor du skal trykke, slå, synge eller bevæge dig i takt med musik og rytmer. Jo bedre du holder rytmen, jo flere point får du. Genren kaldes også musikspil.

PlayStation har været med fra begyndelsen. PaRappa the Rapper udkom på PS1 i 1996 og regnes af mange som et af de første moderne rytmespil. På PS2 fik genren sit store gennembrud med SingStar, som gjorde karaoke til en fast del af mange danske stuer, og så var der det ikoniske Guitar Hero, hvor du spillede på en plastikguitar.

I dag er rytmespil særligt populære i VR. Beat Saber, hvor du hugger musikblokke over med to lyssværd, er en af de mest solgte titler til PlayStation VR. Også dansespil som Just Dance, hvor du bruger din telefon eller et kamera, er populære til fester.

Rytmespil er lette at forstå, sjove at se på og gode at spille sammen, og de er derfor oplagte familiespil. Mange af dem har rødder i arkadehallernes dansemaskiner.

Synonymer: Rytmespil, Musikspil, Dansespil

Andre opslag