Spring til indhold

Action

Action er en af de største og mest brede spilgenrer. Et actionspil udfordrer først og fremmest dine reflekser, din timing og din evne til at koordinere hånd og øje. Der sker meget på skærmen på én gang, og du skal reagere hurtigt for at undgå fjender, forhindringer og farer.

Fordi genren er så bred, har den en lang række undergenrer. Skydespil som FPS og TPS er actionspil, det samme er kampspil som Beat ´em up og Fighting, og også mange platformspil hører med under paraplyen. Fælles for dem er, at tempoet er højt, og at det er dine egne færdigheder med controlleren, der afgør, om du klarer dig.

Når action blandes med udforskning, gåder og en større fortælling, taler man i stedet om action-adventure. Rene actionspil har typisk mindre fokus på historien og mere fokus på selve kampene. Tænk på spil som Devil May Cry, Bayonetta eller Returnal, hvor det handler om at mestre kampsystemet og blive bedre for hver gang.

Mange actionspil gør flittigt brug af haptisk feedback og adaptive triggers på PS5, så du kan mærke hvert slag og hvert skud i hænderne.

Synonymer: Actionspil

Andre opslag